Psalms 50

En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.

Psalam. Asafov. Bog nad bogovima, Jahve, govori i zove zemlju od izlaza sunčeva do zalaza.

Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.

Sa Siona predivnog Bog zablista:

Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.

Bog naš dolazi i ne šuti. Pred njim ide oganj što proždire, oko njega silna bjesni oluja.

Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:

On zove nebesa odozgo i zemlju da sudi narodu svojemu:

Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!

"Saberite mi sve pobožnike koji žrtvom Savez sa mnom sklopiše!"

Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. Sela.

Nebesa objavljuju pravednost njegovu: on je Bog sudac!

Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.

"Slušaj, narode moj, ja ću govoriti, o Izraele, svjedočit ću protiv tebe: ja, Bog - Bog tvoj!

Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.

Ne korim te zbog žrtava tvojih - paljenice su tvoje svagda preda mnom.

Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.

Neću od doma tvog' uzet junca, ni jaraca iz tvojih torova:

For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.

tÓa moje su sve životinje šumske, tisuće zvjeradi u gorama mojim.

Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.

Znam sve ptice nebeske, moje je sve što se miče u poljima.

Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.

Kad bih ogladnio, ne bih ti rekao, jer moja je zemlja i sve što je ispunja.

Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?

Zar da ja jedem meso bikova ili da pijem krv jaraca?

Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,

Prinesi Bogu žrtvu zahvalnu, ispuni Višnjemu zavjete svoje!

og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.

I zazovi me u dan tjeskobe: oslobodit ću te, a ti ćeš me slaviti."

Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?

A grešniku Bog progovara: "Što tumačiš naredbe moje, što mećeš u usta Savez moj?

Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.

Ti, komu stega ne prija, te riječi moje iza leđa bacaš?

Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.

Kad tata vidiš, s njime se bratimiš i družiš se s preljubnicima.

Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.

Svoja si usta predao pakosti, a jezik ti plete prijevare.

Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.

U društvu na brata govoriš i kaljaš sina matere svoje.

Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.

Sve si to činio, a ja da šutim? Zar misliš da sam ja tebi sličan? Pokarat ću te i stavit ću ti sve to pred oči."

Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!

Shvatite ovo svi vi koji Boga zaboraviste, da vas ne pograbim i nitko vas spasiti neće.

Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.

Pravo me štuje onaj koji prinosi žrtvu zahvalnu: i onomu koji hodi stazama pravim - njemu ću pokazati spasenje svoje.