Psalms 56

als die Philister ihn zu Gath ergriffen.] Sei mir gnädig, o Gott! denn es schnaubt nach mir der Mensch; den ganzen Tag mich befehdend, bedrückt er mich.

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Es schnauben meine Feinde den ganzen Tag; denn viele befehden mich in Hochmut.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

An dem Tage, da ich mich fürchte, vertraue ich auf dich.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

In Gott werde ich rühmen sein Wort; auf Gott vertraue ich, ich werde mich nicht fürchten; was sollte das Fleisch mir tun?

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Meine Worte verdrehen sie den ganzen Tag, alle ihre Gedanken sind wider mich zum Bösen.

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Sie rotten sich zusammen, verstecken sich, sie beobachten meine Fersen, weil sie meiner Seele auflauern.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Sollte bei ihrem Frevel Rettung für sie sein? Im Zorn stürze nieder die Völker, o Gott!

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Mein Umherirren zählst du. Lege in deinen Schlauch meine Tränen; sind sie nicht in deinem Buche?

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Dann werden meine Feinde umkehren an dem Tage, da ich rufe; dieses weiß ich, daß Gott für mich ist.

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

In Gott werde ich rühmen das Wort, in Jehova werde ich rühmen das Wort.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Auf Gott vertraue ich; ich werde mich nicht fürchten; was sollte der Mensch mir tun?

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Auf mir, o Gott, sind deine Gelübde, ich werde dir Dankopfer entrichten.

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

Denn du hast meine Seele vom Tode errettet, ja, meine Füße vom Sturz, um zu wandeln vor dem Angesicht Gottes im Lichte der Lebendigen.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.