Psalms 57

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da han flygtede ind i hulen for Saul.) Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
Acı bana, ey Tanrı, acı, Çünkü sana sığınıyorum; Felaket geçinceye kadar, Kanatlarının gölgesine sığınacağım.
Gud, den Højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Yüce Tanrı’ya, Benim için her şeyi yapan Tanrı’ya sesleniyorum.
han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Nåde og Trofasthed.
Gökten gönderip beni kurtaracak, Beni ezmek isteyenleri azarlayacak, Sela Sevgisini, sadakatini gösterecektir.
Jeg må ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
Aslanların arasındayım, Alev kusan insanlar arasında yatarım, Mızrak gibi, ok gibi dişleri, Keskin kılıç gibi dilleri.
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Yüceliğini göster göklerin üstünde, ey Tanrı, Görkemin bütün yeryüzünü kaplasın!
Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela.
Ayaklarım için ağ serdiler, Çöktüm; Yoluma çukur kazdılar, İçine kendileri düştüler. Sela
Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
Kararlıyım, ey Tanrı, kararlıyım, Ezgiler, ilahiler söyleyeceğim.
vågn op, min Ære! Harpe og Citer vågn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Uyan, ey canım, Uyan, ey lir, ey çenk, Seheri ben uyandırayım!
Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
Halkların arasında sana şükürler sunayım, ya Rab, Ulusların arasında seni ilahilerle öveyim.
thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne.
Çünkü sevgin göklere erişir, Sadakatin gökyüzüne ulaşır.
Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Yüceliğini göster göklerin üstünde, ey Tanrı, Görkemin bütün yeryüzünü kaplasın!