Psalms 62

(Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Til sangmesteren, for Jedutun; en salme av David.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Bare i håp til Gud er min sjel stille; fra ham kommer min frelse.

Hvor længe stormer I løs på en Mand, - alle slår I ham ned - som på en hældende Væg, en faldende Mur?

Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.

Ja, de oplægger Råd om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. - Sela.

Hvor lenge vil I alle storme løs på en mann, bryte ham ned som en mur som heller, et gjerde som støtes om?

Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Håb;

De rådslår bare om å styrte ham ned fra hans høihet, de har sin lyst i løgn; med sin munn velsigner de, men i sitt hjerte forbanner de. Sela.

ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

Bare i håp til Gud vær stille, min sjel! for fra ham kommer mitt håp.

Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes.

stol på ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. - Sela.

Hos Gud er min frelse og min ære; min sterke klippe, min tilflukt er i Gud.

Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, på Vægtskålen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Sett eders lit til ham til enhver tid, I folk! Utøs eders hjerte for hans åsyn! Gud er vår tilflukt. Sela.

Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpå!

Bare tomhet er menneskenes barn, bare løgn er mannens sønner; i vektskålen stiger de til værs, de er tomhet alle sammen.

Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds,

Stol ikke på vold, og sett ikke fåfengt håp til røvet gods! Når rikdommen vokser, så akt ikke på det!

Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

En gang har Gud talt, ja to ganger har jeg hørt det, at styrke hører Gud til. Og dig, Herre, hører miskunnhet til; for du betaler enhver efter hans gjerning.