Psalms 58

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?

Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang.

Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Mon I virkelig ved å tie taler hvad rettferdig er, dømmer hvad rett er, I menneskebarn?

Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

I hjertet arbeider I jo på misgjerninger, i landet veier I ut eders henders vold.

Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

De ugudelige er avveket fra mors fang av; de som taler løgn, farer vill fra mors liv.

og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.

Gift har de lik ormegift; de er som en døv slange, som stopper sitt øre til,

Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

så den ikke hører på slangetemmernes røst, på ham som er kyndig i å besverge.

lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Gud, slå deres tenner inn i deres munn, knus de unge løvers kinntenner, Herre!

Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.

La dem forgå som vann som rinner bort! Legger nogen sine piler i buen, da la dem bli som uten odd!

Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede

La dem være som en snegl, som opløses mens den går, som en kvinnes ufullbårne foster, som ikke har sett solen!

Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;

Før eders gryter kjenner tornekvistene, skal han blåse dem bort enten de er friske eller i brand.

Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

Den rettferdige skal glede sig, fordi han ser hevn; han skal tvette sine føtter i den ugudeliges blod. Og menneskene skal si: Der er dog frukt for den rettferdige, det er dog en Gud som dømmer på jorden.