Romans 7

Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til sådanne, som kender Loven) at Loven hersker over Mennesket, så lang Tid han lever?
Know ye not, brethren, (for I speak to them that know the law,) how that the law hath dominion over a man as long as he liveth?
Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men når Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.
For the woman which hath an husband is bound by the law to her husband so long as he liveth; but if the husband be dead, she is loosed from the law of her husband.
Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever: men når Manden dør, er hun fri fra den Lov, så at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.
So then if, while her husband liveth, she be married to another man, she shall be called an adulteress: but if her husband be dead, she is free from that law; so that she is no adulteress, though she be married to another man.
Altså ere også I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.
Wherefore, my brethren, ye also are become dead to the law by the body of Christ; that ye should be married to another, even to him who is raised from the dead, that we should bring forth fruit unto God.
Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden,
For when we were in the flesh, the motions of sins, which were by the law, did work in our members to bring forth fruit unto death.
Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, så at vi tjene i Åndens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.
But now we are delivered from the law, that being dead wherein we were held; that we should serve in newness of spirit, and not in the oldness of the letter.
Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: "Du må ikke begære."
What shall we say then? Is the law sin? God forbid. Nay, I had not known sin, but by the law: for I had not known lust, except the law had said, Thou shalt not covet.
Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.
But sin, taking occasion by the commandment, wrought in me all manner of concupiscence. For without the law sin was dead.
Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;
For I was alive without the law once: but when the commandment came, sin revived, and I died.
men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;
And the commandment, which was ordained to life, I found to be unto death.
thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.
For sin, taking occasion by the commandment, deceived me, and by it slew me.
Altså er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.
Wherefore the law is holy, and the commandment holy, and just, and good.
Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.
Was then that which is good made death unto me? God forbid. But sin, that it might appear sin, working death in me by that which is good; that sin by the commandment might become exceeding sinful.
Thi vi vide, at Loven er åndelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.
For we know that the law is spiritual: but I am carnal, sold under sin.
Thi jeg forstår ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.
For that which I do I allow not: for what I would, that do I not; but what I hate, that do I.
Men når jeg gør det, jeg ikke vil, så samstemmer jeg med Loven i, at den er god.
If then I do that which I would not, I consent unto the law that it is good.
Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.
Now then it is no more I that do it, but sin that dwelleth in me.
Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formår jeg ikke;
For I know that in me (that is, in my flesh,) dwelleth no good thing: for to will is present with me; but how to perform that which is good I find not.
thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.
For the good that I would I do not: but the evil which I would not, that I do.
Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, så er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.
Now if I do that I would not, it is no more I that do it, but sin that dwelleth in me.
Så finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Hånden
I find then a law, that, when I would do good, evil is present with me.
Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
For I delight in the law of God after the inward man:
men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.
But I see another law in my members, warring against the law of my mind, and bringing me into captivity to the law of sin which is in my members.
Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?
O wretched man that I am! who shall deliver me from the body of this death?
Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altså: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.
I thank God through Jesus Christ our Lord. So then with the mind I myself serve the law of God; but with the flesh the law of sin.