Psalms 56

(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Au chef des chantres. Sur Colombe des térébinthes lointains. Hymne de David. Lorsque les Philistins le saisirent à Gath. Aie pitié de moi, ô Dieu! car des hommes me harcèlent; Tout le jour ils me font la guerre, ils me tourmentent.

mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Tout le jour mes adversaires me harcèlent; Ils sont nombreux, ils me font la guerre comme des hautains.

Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

Quand je suis dans la crainte, En toi je me confie.

og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Je me glorifierai en Dieu, en sa parole; Je me confie en Dieu, je ne crains rien: Que peuvent me faire des hommes?

De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

Sans cesse ils portent atteinte à mes droits, Ils n'ont à mon égard que de mauvaises pensées.

De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

Ils complotent, ils épient, ils observent mes traces, Parce qu'ils en veulent à ma vie.

Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

C'est par l'iniquité qu'ils espèrent échapper: Dans ta colère, ô Dieu, précipite les peuples!

Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

Tu comptes les pas de ma vie errante; Recueille mes larmes dans ton outre: Ne sont-elles pas inscrites dans ton livre?

Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

Mes ennemis reculent, au jour où je crie; Je sais que Dieu est pour moi.

Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Je me glorifierai en Dieu, en sa parole; Je me glorifierai en l'Eternel, en sa parole;

Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Je me confie en Dieu, je ne crains rien: Que peuvent me faire des hommes?

Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

O Dieu! je dois accomplir les voeux que je t'ai faits; Je t'offrirai des actions de grâces.

Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

Car tu as délivré mon âme de la mort, Tu as garanti mes pieds de la chute, Afin que je marche devant Dieu, à la lumière des vivants.