Psalms 50

Psalam. Asafov. Bog nad bogovima, Jahve, govori i zove zemlju od izlaza sunčeva do zalaza.

En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.

Sa Siona predivnog Bog zablista:

Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.

Bog naš dolazi i ne šuti. Pred njim ide oganj što proždire, oko njega silna bjesni oluja.

Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.

On zove nebesa odozgo i zemlju da sudi narodu svojemu:

Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:

"Saberite mi sve pobožnike koji žrtvom Savez sa mnom sklopiše!"

Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!

Nebesa objavljuju pravednost njegovu: on je Bog sudac!

Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. Sela.

"Slušaj, narode moj, ja ću govoriti, o Izraele, svjedočit ću protiv tebe: ja, Bog - Bog tvoj!

Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.

Ne korim te zbog žrtava tvojih - paljenice su tvoje svagda preda mnom.

Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.

Neću od doma tvog' uzet junca, ni jaraca iz tvojih torova:

Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.

tÓa moje su sve životinje šumske, tisuće zvjeradi u gorama mojim.

For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.

Znam sve ptice nebeske, moje je sve što se miče u poljima.

Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.

Kad bih ogladnio, ne bih ti rekao, jer moja je zemlja i sve što je ispunja.

Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.

Zar da ja jedem meso bikova ili da pijem krv jaraca?

Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?

Prinesi Bogu žrtvu zahvalnu, ispuni Višnjemu zavjete svoje!

Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,

I zazovi me u dan tjeskobe: oslobodit ću te, a ti ćeš me slaviti."

og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.

A grešniku Bog progovara: "Što tumačiš naredbe moje, što mećeš u usta Savez moj?

Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?

Ti, komu stega ne prija, te riječi moje iza leđa bacaš?

Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.

Kad tata vidiš, s njime se bratimiš i družiš se s preljubnicima.

Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.

Svoja si usta predao pakosti, a jezik ti plete prijevare.

Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.

U društvu na brata govoriš i kaljaš sina matere svoje.

Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.

Sve si to činio, a ja da šutim? Zar misliš da sam ja tebi sličan? Pokarat ću te i stavit ću ti sve to pred oči."

Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.

Shvatite ovo svi vi koji Boga zaboraviste, da vas ne pograbim i nitko vas spasiti neće.

Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!

Pravo me štuje onaj koji prinosi žrtvu zahvalnu: i onomu koji hodi stazama pravim - njemu ću pokazati spasenje svoje.

Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.