Ecclesiastes 3

Sve ima svoje doba i svaki posao pod nebom svoje vrijeme.
Alt har sin stund og hver en Ting under Himmelen sin Tid:
Vrijeme rađanja i vrijeme umiranja; vrijeme sađenja i vrijeme čupanja posađenog.
Tid til at fødes og Tid til at dø, Tid til at plante og Tid til at rydde,
Vrijeme ubijanja i vrijeme liječenja; vrijeme rušenja i vrijeme građenja.
Tid til at dræbe og Tid til at læge, Tid til at nedrive og Tid til at opbygge,
Vrijeme plača i vrijeme smijeha; vrijeme tugovanja i vrijeme plesanja.
Tid til at græde og Tid til at le, Tid til at sørge og Tid til at danse,
Vrijeme bacanja kamenja i vrijeme sabiranja kamenja; vrijeme grljenja i vrijeme kad se ostavlja grljenje.
Tid til at kaste Sten, og Tid til at sanke Sten, Tid til at favne og Tid til ikke at favne,
Vrijeme traženja i vrijeme gubljenja; vrijeme čuvanja i vrijeme odbacivanja.
Tid til at søge og Tid til at miste, Tid til at gemme og Tid til at bortkaste,
Vrijeme deranja i vrijeme š§ijenja; vrijeme šutnje i vrijeme govorenja.
Tid til at flænge og Tid til at sy, Tid til at tie og Tid til at tale,
Vrijeme ljubljenja i vrijeme mržnje; vrijeme rata i vrijeme mira.
Tid til at elske og Tid til at hade, Tid til Krig og Tid til Fred.
Koja je posleniku korist od njegovih napora?
Hvad Løn for sin Flid har da den, der arbejder?
Razmišljam o mučnoj zadaći što je Bog zadade sinovima ljudskim.
Jeg så det Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
Sve što on čini prikladno je u svoje vrijeme; ali iako je dopustio čovjeku uvid u vjekove, čovjek ne može dokučiti djela koja Boga čini od početka do kraja.
Alt har han skabt smukt til rette Tid; også Evigheden har han lagt i deres Hjerte, dog således at Menneskene hverken fatter det første eller det sidste af, hvad Gud har virket.
Znam da nije druge sreće čovjeku osim da se veseli i čini dobro za svojega života.
Jeg skønnede, at der ikke gives noget andet Gode for dem end at glæde sig og have det godt, sålænge de lever.
I kad čovjek jede i pije i uživa u svojem radu, i to je Božji dar.
Dog også det at spise og drikke og nyde det gode under al sin Flid er for hvert Menneske en Guds Gave.
I znam da sve što Bog čini, čini za stalno. Tome se ništa dodati ne može niti mu se može oduzeti; a Bog čini tako da ga se boje.
Jeg skønnede, at alt, hvad Gud virker, bliver evindelig, uden at noget kan føjes til eller tages fra; og således har Gud gjort det, for at man skal frygte for hans Åsyn.
Što biva, već bijaše, i što će biti, već je bilo; a Bog obnavlja što je prohujalo.
Hvad der sker, var allerede, og hvad der skal ske, har allerede været; Gud leder det svundne op.
Još vidim kako pod suncem umjesto pravice vlada nepravda i umjesto pravednika zločinac.
Fremdeles så jeg under Solen, at Gudløshed var på Rettens Sted og Gudløshed på Retfærds Sted.
Zato rekoh u sebi: "Bog će suditi i pravedniku i zločincu, jer ovdje ima vrijeme za svaku namjeru i čin."
Jeg sagde ved mig selv: "Den retfærdige og den gudløse dømmer Gud; thi for hver en Ting og hver en Idræt har han fastsat en Tid.
Još rekoh u sebi: "Ljudi se ponašaju tako da Bog može pokazati kakvi su uistinu, da su jedni drugima poput zvijeri."
Jeg sagde ved mig selv: "Det er for Menneskenes Skyld, for at Gud kan prøve dem, og for at de selv kan se, at de er Dyr:"
Jer zaista, kob ljudi i zvijeri jedna je te ista. Kako ginu oni, tako ginu i one; i dišu jednakim dahom, i čovjek ničim ne nadmašuje zvijer, jer sve je ispraznost.
Thi Menneskers og Dyrs Skæbne er ens; som den ene dør, dør den anden, og en og samme Ånd har de alle; Mennesket har intet forud for Dyrene, thi alt er Tomhed.
I jedni i drugi odlaze na isto mjesto; svi su postali od praha i u prah se vraćaju.
Alle går sammesteds hen, alle blev til af Muld, og alle vender tilbage til Mulden.
Tko zna da li dah ljudski uzlazi gore, a dah zvijeri silazi dolje k zemlji?
Hvo ved, om Menneskenes Ånd stiger opad, og om Dyrenes Ånd farer nedad til Jorden?
Uviđam da čovjeku druge sreće nema osim radosti u svome djelu, jer to je ljudska sudbina. A tko će ga dovesti do toga da dozna što će biti poslije njega?
Således indså jeg, at intet er bedre for Mennesket end at glæde sig ved sin Gerning, thi det er hans Del; thi hvo kan bringe ham så vidt, at han kan se, hvad der kommer efter hans Død?