Romans 4

quid ergo dicemus invenisse Abraham patrem nostrum secundum carnem

Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?

si enim Abraham ex operibus iustificatus est habet gloriam sed non apud Deum

Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.

quid enim scriptura dicit credidit Abraham Deo et reputatum est illi ad iustitiam

Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."

ei autem qui operatur merces non inputatur secundum gratiam sed secundum debitum

Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;

ei vero qui non operatur credenti autem in eum qui iustificat impium reputatur fides eius ad iustitiam

den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;

sicut et David dicit beatitudinem hominis cui Deus accepto fert iustitiam sine operibus

ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:

beati quorum remissae sunt iniquitates et quorum tecta sunt peccata

"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;

beatus vir cui non inputabit Dominus peccatum

salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

beatitudo ergo haec in circumcisione an etiam in praeputio dicimus enim quia reputata est Abrahae fides ad iustitiam

Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.

quomodo ergo reputata est in circumcisione an in praeputio non in circumcisione sed in praeputio

Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.

et signum accepit circumcisionis signaculum iustitiae fidei quae est in praeputio ut sit pater omnium credentium per praeputium ut reputetur et illis ad iustitiam

Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,

et sit pater circumcisionis non his tantum qui sunt ex circumcisione sed et his qui sectantur vestigia quae est in praeputio fidei patris nostri Abrahae

og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.

non enim per legem promissio Abrahae aut semini eius ut heres esset mundi sed per iustitiam fidei

Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.

si enim qui ex lege heredes sunt exinanita est fides abolita est promissio

Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.

lex enim iram operatur ubi enim non est lex nec praevaricatio

Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.

ideo ex fide ut secundum gratiam ut firma sit promissio omni semini non ei qui ex lege est solum sed et ei qui ex fide est Abrahae qui est pater omnium nostrum

Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

sicut scriptum est quia patrem multarum gentium posui te ante Deum cui credidit qui vivificat mortuos et vocat quae non sunt tamquam ea quae sunt

(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.

qui contra spem in spem credidit ut fieret pater multarum gentium secundum quod dictum est sic erit semen tuum

Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"

et non infirmatus fide consideravit corpus suum emortuum cum fere centum annorum esset et emortuam vulvam Sarrae

og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;

in repromissione etiam Dei non haesitavit diffidentia sed confortatus est fide dans gloriam Deo

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære

plenissime sciens quia quaecumque promisit potens est et facere

og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.

ideo et reputatum est illi ad iustitiam

Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.

non est autem scriptum tantum propter ipsum quia reputatum est illi

Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,

sed et propter nos quibus reputabitur credentibus in eum qui suscitavit Iesum Dominum nostrum a mortuis

men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,

qui traditus est propter delicta nostra et resurrexit propter iustificationem nostram

ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.