Psalms 19

victori canticum David caeli enarrant gloriam Dei et opus manus eius adnuntiat firmamentum

(Til sangmesteren. En salme af David.) Himlen forkynder Guds Ære, Hvælvingen kundgør hans Hænders værk.

dies diei eructat verbum et nox nocti indicat scientiam

Dag bærer Bud til Dag, Nat lader Nat det vide.

non est sermo et non sunt verba quibus non audiatur vox eorum

Uden Ord og uden Tale, uden at Lyden høres,

in universam terram exivit sonus eorum et in finibus orbis verba eorum

når Himlens Røst over Jorden vide, dens Tale til Jorderigs Ende. På Himlen rejste han Solen et Telt;

soli posuit tabernaculum in eis et ipse quasi sponsus procedens de thalamo suo exultavit ut fortis ad currendam viam

som en Brudgom går den ud af sit Kammer, er glad som en Helt ved at løbe sin Bane,

a summitate caeli egressus eius et cursus eius usque ad summitatem illius nec est qui se abscondat a calore eius

rinder op ved Himlens ene Rand, og dens Omløb når til den anden. Intet er skjult for dens Glød.

lex Domini inmaculata convertens animam testimonium Domini fidele sapientiam praestans parvulis

HERRENs Lov er fuldkommen, kvæger Sjælen, HERRENs Vidnesbyrd holder, gør enfoldig viis,

praecepta Domini recta laetificantia cor mandatum Domini lucidum inluminans oculos

HERRENs Forskrifter er rette, glæder Hjertet, HERRENs Bud er purt, giver Øjet Glans,

timor Domini mundus perseverans in saecula iudicia Domini vera iustificata in semet ipsis

HERRENs Frygt er ren, varer evigt, HERRENs Lovbud er Sandhed, rette til Hobe,

desiderabilia super aurum et lapidem pretiosum multum et dulciora super mel et favum redundantem

kostelige fremfor Guld, ja fint Guld i Mængde, søde fremfor Honning og Kubens Saft.

unde et servus tuus docebit ea in custodiendis eis fructus multus

Din Tjener tager og Vare på dem; at holde dem lønner sig rigt.

errores quis intelleget ab occultis munda me

Hvo mærker selv, at han fejler? Tilgiv mig lønlige Brøst!

a superbis quoque libera servum tuum si non fuerint dominati mei tunc inmaculatus ero et mundabor a delicto maximo

Værn også din Tjener mod frække, ej råde de over mig! Så bliver jeg uden Lyde og fri for svare Synder.

sint placentes sermones oris mei meditatio cordis mei in conspectu tuo Domine fortitudo mea et redemptor meus

Lad min Munds Ord være dig til Behag, lad mit Hjertes Tanker nå frem for dit Åsyn, HERRE, min Klippe og min Genløser!