Ecclesiastes 1

verba Ecclesiastes filii David regis Hierusalem

Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.

vanitas vanitatum dixit Ecclesiastes vanitas vanitatum omnia vanitas

Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

quid habet amplius homo de universo labore suo quod laborat sub sole

Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?

generatio praeterit et generatio advenit terra vero in aeternum stat

Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid.

oritur sol et occidit et ad locum suum revertitur ibique renascens

Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted.

gyrat per meridiem et flectitur ad aquilonem lustrans universa circuitu pergit spiritus et in circulos suos regreditur

Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.

omnia flumina intrant mare et mare non redundat ad locum unde exeunt flumina revertuntur ut iterum fluant

Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.

cunctae res difficiles non potest eas homo explicare sermone non saturatur oculus visu nec auris impletur auditu

Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.

quid est quod fuit ipsum quod futurum est quid est quod factum est ipsum quod fiendum est

Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.

nihil sub sole novum nec valet quisquam dicere ecce hoc recens est iam enim praecessit in saeculis quae fuerunt ante nos

Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os

non est priorum memoria sed nec eorum quidem quae postea futura sunt erit recordatio apud eos qui futuri sunt in novissimo

Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.

ego Ecclesiastes fui rex Israhel in Hierusalem

Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.

et proposui in animo meo quaerere et investigare sapienter de omnibus quae fiunt sub sole hanc occupationem pessimam dedit Deus filiis hominum ut occuparentur in ea

Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.

vidi quae fiunt cuncta sub sole et ecce universa vanitas et adflictio spiritus

Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.

perversi difficile corriguntur et stultorum infinitus est numerus

Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.

locutus sum in corde meo dicens ecce magnus effectus sum et praecessi sapientia omnes qui fuerunt ante me in Hierusalem et mens mea contemplata est multa sapienter et didicit

Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."

dedique cor meum ut scirem prudentiam atque doctrinam erroresque et stultitiam et agnovi quod in his quoque esset labor et adflictio spiritus

Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind.

eo quod in multa sapientia multa sit indignatio et qui addit scientiam addat et laborem

Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.