Psalms 59

(Către mai marele cîntăreţilor. ,,Nu nimici.`` O cîntare de laudă a lui David. Făcută cînd a trimes Saul să -i împresoare casa, ca să -l omoare.) Dumnezeule, scapă-mă de vrăjmaşii mei, ocroteşte-mă de protivnicii mei!
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Scapă-mă de răufăcători, izbăveşte-mă de oamenii setoşi de sînge!
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Căci iată -i că stau la pîndă să-mi ia viaţa; nişte oameni porniţi la rău urzesc lucruri rele împotriva mea, fără să fiu vinovat, fără să fi păcătuit, Doamne!
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Cu toată nevinovăţia mea, ei aleargă, se pregătesc: trezeşte-Te, ieşi inaintea mea, şi priveşte!
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
Doamne, Dumnezeul oştirilor, Dumnezeul lui Israel, scoală-Te, ca să pedepseşti toate neamurile! N'avea milă de niciunul din aceşti vînzători nelegiuiţi. -(Oprire).
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.
Se întorc în fiecare seară, urlă ca nişte cîni, şi dau ocol cetăţii.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Da, din gura lor ţîşneşte răul, pe buzele lor sînt săbii; căci zic: ,,Cine aude?``
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
Dar Tu, Doamne, rîzi de ei, Tu Îţi baţi joc de toate neamurile.
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Oricare le-ar fi puterea, eu în Tine nădăjduiesc, căci Dumnezeu este scăparea mea.
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Dumnezeul meu, în bunătatea Lui, îmi iese înainte, Dumnezeu mă face să-mi văd împlinită dorinţa faţă de cei ce mă prigonesc.
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Nu -i ucide, ca să nu uite lucrul acesta poporul meu, ci fă -i să pribegească, prin puterea Ta, şi doboară -i, Doamne, Scutul nostru!
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Gura lor păcătuieşte la fiecare vorbă, care le iese de pe buze: să se prindă în însăş mîndria lor, căci nu spun decît blesteme şi minciuni:
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Nimiceşte -i, în mînia Ta, prăpădeşte -i, ca să nu mai fie! Fă -i să ştie că împărăţeşte Dumnezeu peste Iacov, pînă la marginile pămîntului. -
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
Se întorc în fiecare seară, urlă ca nişte cîni, şi dau ocol cetăţii.
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Umblă încoace şi încolo după hrană, şi petrec noaptea ne sătui.
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
Dar eu voi cînta puterea Ta; disdedimineaţă, voi lăuda bunătatea Ta. Căci Tu eşti un turn de scăpare pentru mine, un loc de adăpost în ziua necazului meu.
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
O, Tăria mea! pe Tine Te voi lăuda, căci Dumnezeu, Dumnezeul meu cel prea bun, este turnul meu de scăpare.
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.