Psalms 95

Venez, chantons avec allégresse à l'Eternel! Poussons des cris de joie vers le rocher de notre salut.
Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,
Allons au-devant de lui avec des louanges, Faisons retentir des cantiques en son honneur!
møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!
Car l'Eternel est un grand Dieu, Il est un grand roi au-dessus de tous les dieux.
Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
Il tient dans sa main les profondeurs de la terre, Et les sommets des montagnes sont à lui.
i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;
La mer est à lui, c'est lui qui l'a faite; La terre aussi, ses mains l'ont formée.
Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
Venez, prosternons-nous et humilions-nous, Fléchissons le genou devant l'Eternel, notre créateur!
Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
Car il est notre Dieu, Et nous sommes le peuple de son pâturage, Le troupeau que sa main conduit... Oh! si vous pouviez écouter aujourd'hui sa voix!
Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
N'endurcissez pas votre coeur, comme à Meriba, Comme à la journée de Massa, dans le désert,
"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
Où vos pères me tentèrent, M'éprouvèrent, quoiqu'ils vissent mes oeuvres.
da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
Pendant quarante ans j'eus cette race en dégoût, Et je dis: C'est un peuple dont le coeur est égaré; Ils ne connaissent pas mes voies.
Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
Aussi je jurai dans ma colère: Ils n'entreront pas dans mon repos!
Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!