Psalms 64

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

absconde me a consilio malignorum a tumultu operantium iniquitatem

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

qui exacuerunt quasi gladium linguam suam tetenderunt sagittam suam verbum amarissimum

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

ut sagittarent in absconditis simplicem

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

subito sagittabunt eum et non timebunt confortaverunt sibi sermonem pessimum narraverunt ut absconderent laqueos dixerunt quis videbit nos

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

scrutati sunt iniquitates defecerunt scrutantes scrutinio cogitationibus singulorum et corde profundo

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

sagittabit ergo eos Deus iaculo repentino inferentur plagae eorum

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

et corruent in semet ipsos linguis suis fugient omnes qui viderint eos

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

et timebunt omnes homines et adnuntiabunt opus Dei et opera eius intellegent

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

laetabitur iustus in Domino et sperabit in eo et exultabunt omnes recti corde

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

victori carmen David cantici tibi silens laus Deus in Sion et tibi reddetur votum