Psalms 63

(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende,vandløst Land

in terra invia et conficiente ac sine aqua sic in sancto apparui tibi ut videam fortitudinem tuam et gloriam tuam

(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;

melior est enim misericordia tua quam vitae labia mea laudabunt te

thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.

sic benedicam tibi in vita mea in nomine tuo levabo manus meas

Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,

quasi adipe et pinguidine implebitur anima mea et labiis laudantibus canet os meum

Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,

recordans tui in cubili meo per singulas vigilias meditabor tibi

når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;

quia fuisti auxilium meum in umbra alarum tuarum laudabo

thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.

adhesit anima mea post te me suscepit dextera tua

Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.

ipsi vero interficere quaerunt animam meam ingrediantur in extrema terrae

Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,

congregentur in manus gladii pars vulpium erunt

gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.

rex autem laetabitur in Deo laudabitur omnis qui iurat in eo quia obstruetur os loquentium mendacium

Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.

victori canticum David audi Deus vocem meam loquentis a timore inimici serva vitam meam