Psalms 141

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

attamen iusti confitebuntur nomini tuo habitabunt recti cum vultu tuo

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

canticum David Domine clamavi ad te festina mihi exaudi vocem meam clamantis ad te

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

pone Domine custodem ori meo serva paupertatem labiorum meorum

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

ne declines cor meum in verbum malum volvere cogitationes impias cum viris operantibus iniquitatem neque comedere in deliciis eorum

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

corripiat me iustus in misericordia et arguat me oleum amaritudinis non inpinguet caput meum quia adhuc et oratio mea pro malitiis eorum

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

sublati sunt iuxta petram iudices eorum et audient verba mea quoniam decora sunt

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

sicut agricola cum scindit terram sic dissipata sunt ossa nostra in ore inferi

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

quia ad te Domine Deus oculi mei in te speravi ne evacues animam meam

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

custodi me de manibus laquei quod posuerunt mihi et de offendiculis operantium iniquitatem