Psalms 60

(Til sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En miktam af David til til indøvelse, dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog edomitterne i Saltdalen, 12000 mand.) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vredes - vend dig til os igen;

Til sangmesteren; efter Sjusjan edut; en gyllen sang av David til å læres,

du lod Landet skælve, slå Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

da han stred mot syrerne fra Mesopotamia og mot syrerne fra Soba, og Joab kom tilbake og slo edomittene i Saltdalen, tolv tusen.

Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

Gud! du har forkastet oss, du har sønderslått oss, du var vred; vederkveg oss nu igjen!

Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. - Sela.

Du har rystet jorden, du har fått den til å revne; læg dens skade, for den vakler!

Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

Du har latt ditt folk se hårde ting, du har gitt oss vin å drikke så vi tumlet.

Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med jubel, udmåle Sukkots Dal;

Men du har gitt dem som frykter dig, et hærmerke til opreisning, for sannhets skyld. Sela.

mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Forat de du elsker, må bli frelst, så hjelp nu med din høire hånd og bønnhør oss!

Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg."

Gud har talt i sin hellighet. Jeg vil fryde mig; jeg vil utskifte Sikem og opmåle Sukkots dal.

Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efra'im er vern for mitt hode, Juda er min herskerstav.

Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære.

Moab er mitt vaskefat, på Edom kaster jeg min sko; bryt ut i jubel over mig, Filisterland!

Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte.

Hvem vil føre mig til den faste by? Hvem leder mig inn til Edom?

Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Mon ikke du, Gud, som forkastet oss og ikke drog ut med våre hærer, Gud? Gi oss hjelp mot fienden, for menneskehjelp er tomhet! Ved Gud skal vi gjøre storverk, og han skal nedtrede våre fiender.