I Corinthians 13

Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

Though I speak with the tongues of men and of angels, and have not charity, I am become as sounding brass, or a tinkling cymbal.

Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, så at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

And though I have the gift of prophecy, and understand all mysteries, and all knowledge; and though I have all faith, so that I could remove mountains, and have not charity, I am nothing.

Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

And though I bestow all my goods to feed the poor, and though I give my body to be burned, and have not charity, it profiteth me nothing.

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

Charity suffereth long, and is kind; charity envieth not; charity vaunteth not itself, is not puffed up,

gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

Doth not behave itself unseemly, seeketh not her own, is not easily provoked, thinketh no evil;

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

Rejoiceth not in iniquity, but rejoiceth in the truth;

den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things.

Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgå, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgå;

Charity never faileth: but whether there be prophecies, they shall fail; whether there be tongues, they shall cease; whether there be knowledge, it shall vanish away.

thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

For we know in part, and we prophesy in part.

men når det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgå.

But when that which is perfect is come, then that which is in part shall be done away.

Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

When I was a child, I spake as a child, I understood as a child, I thought as a child: but when I became a man, I put away childish things.

Nu se vi jo i et Spejl, i en Gåde, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

For now we see through a glass, darkly; but then face to face: now I know in part; but then shall I know even as also I am known.

Så blive da Tro, Håb, Kærlighed disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

And now abideth faith, hope, charity, these three; but the greatest of these is charity.