Psalms 59

(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam, da Saul sendte folk, som skulle vogte huset for at dræbe ham.) Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
למנצח אל תשחת לדוד מכתם בשלח שאול וישמרו את הבית להמיתו הצילני מאיבי אלהי ממתקוממי תשגבני׃
fri mig fra Udådsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
הצילני מפעלי און ומאנשי דמים הושיעני׃
Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
כי הנה ארבו לנפשי יגורו עלי עזים לא פשעי ולא חטאתי יהוה׃
Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vågn op og kom mig i Møde, se til!
בלי עון ירוצון ויכוננו עורה לקראתי וראה׃
Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vågn op og hjemsøg alle Folkene, skån ej een af de troløse Niddinger! - Sela.
ואתה יהוה אלהים צבאות אלהי ישראל הקיצה לפקד כל הגוים אל תחן כל בגדי און סלה׃
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
ישובו לערב יהמו ככלב ויסובבו עיר׃
Se, deres Mund løber over, på deres Læber er Sværd, thi: "Hvem skulde høre det?"
הנה יביעון בפיהם חרבות בשפתותיהם כי מי שמע׃
Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
ואתה יהוה תשחק למו תלעג לכל גוים׃
dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
עזו אליך אשמרה כי אלהים משגבי׃
med Nåde kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
אלהי חסדו יקדמני אלהים יראני בשררי׃
Slå dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
אל תהרגם פן ישכחו עמי הניעמו בחילך והורידמו מגננו אדני׃
giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
חטאת פימו דבר שפתימו וילכדו בגאונם ומאלה ומכחש יספרו׃
udryd dem i Vrede, gør Ende på dem, så man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! - Sela.
כלה בחמה כלה ואינמו וידעו כי אלהים משל ביעקב לאפסי הארץ סלה׃
Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
וישובו לערב יהמו ככלב ויסובבו עיר׃
vanker rundt efter Føde og knurrer, når de ikke mættes.
המה ינועון לאכל אם לא ישבעו וילינו׃
Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Nåde; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt på Nødens Dag.
ואני אשיר עזך וארנן לבקר חסדך כי היית משגב לי ומנוס ביום צר לי׃
Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min nådige Gud.
עזי אליך אזמרה כי אלהים משגבי אלהי חסדי׃