Habakkuk 3

(En Bøn af Profeten Hahakkuk. Al-sjigjonot.)
תפלה לחבקוק הנביא על שגינות׃
HERRE, jeg har hørt dit Ry, jeg har skuet din Gerning, HERRE. Fuldbyrd det i Årenes Løb, åbenbar dig i Årenes Løb, kom Barmhjertighed i Hu under Vreden!
יהוה שמעתי שמעך יראתי יהוה פעלך בקרב שנים חייהו בקרב שנים תודיע ברגז רחם תזכור׃
Gud drager frem fra Teman, den Hellige fra Parans Bjerge. - Sela. Hans Højhed skjuler Himlen, hans Herlighed fylder Jorden.
אלוה מתימן יבוא וקדוש מהר פארן סלה כסה שמים הודו ותהלתו מלאה הארץ׃
Under ham er Glans som Ild, fra hans Side udgår Stråler; der er hans Vælde i Skjul.
ונגה כאור תהיה קרנים מידו לו ושם חביון עזה׃
Foran ham vandrer Pest, og efter ham følger Sot.
לפניו ילך דבר ויצא רשף לרגליו׃
Hans Fjed får Jorden til at skælve, hans Blik får Folk til at bæve. De ældgamle Bjerge brister, de evige Høje synker, ad evige Stier går han.
עמד וימדד ארץ ראה ויתר גוים ויתפצצו הררי עד שחו גבעות עולם הליכות עולם לו׃
Kusjans Telte bæver, Telttæpperne i Midjans Land.
תחת און ראיתי אהלי כושן ירגזון יריעות ארץ מדין׃
Er HERREN da vred på Strømmene, gælder din Vrede Strømmene, gælder din Harme Havet, siden du farer frem på dine Heste og dine Vogne drøner.
הבנהרים חרה יהוה אם בנהרים אפך אם בים עברתך כי תרכב על סוסיך מרכבתיך ישועה׃
Din Bue kom blottet til Syne, din Buestreng mætter du med Pile. - Sela. Du kløver Jorden i Strømme,
עריה תעור קשתך שבעות מטות אמר סלה נהרות תבקע ארץ׃
Bjergene ser dig og skælver. Skyerne nedsender Regnskyl, og Afgrunden løfter sin Røst.
ראוך יחילו הרים זרם מים עבר נתן תהום קולו רום ידיהו נשא׃
Solen glemmer at stå op, Månen bliver i sit Bo; de flygter for Skinnet af dine Pile, for Glansen af dit lynende Spyd.
שמש ירח עמד זבלה לאור חציך יהלכו לנגה ברק חניתך׃
I Harme skrider du hen over Jorden, du nedtramper Folk i Vrede.
בזעם תצעד ארץ באף תדוש גוים׃
Du drager ud til Frelse for dit Folk, ud for at frelse din Salvede. Du knuser den gudløses Hustag, blotter Grunden til Klippen. - Sela.
יצאת לישע עמך לישע את משיחך מחצת ראש מבית רשע ערות יסוד עד צואר סלה׃
Med dit Spyd gennemborer du hans Hoved, bans Høvdinger splittes.
נקבת במטיו ראש פרזו יסערו להפיצני עליצתם כמו לאכל עני במסתר׃
Du tramper hans Heste i Havet, i de mange Vandes Dynd.
דרכת בים סוסיך חמר מים רבים׃
Jeg hørte det; da bæved min Krop, ved Braget skjalv mine Læber; Edder for i mine Ben, og under mig vakled mine Skridt. Jeg bier på Trængselens Dag over Folket, som volder os Krig.
שמעתי ותרגז בטני לקול צללו שפתי יבוא רקב בעצמי ותחתי ארגז אשר אנוח ליום צרה לעלות לעם יגודנו׃
Thi Figentræet blomstrer ikke, Vinstokken giver intet, Olietræets Afgrøde svigter, Markerne giver ej Føde. Fårene svandt af Folden, i Staldene findes ej Okser.
כי תאנה לא תפרח ואין יבול בגפנים כחש מעשה זית ושדמות לא עשה אכל גזר ממכלה צאן ואין בקר ברפתים׃
Men jeg vil frydes i HERREN, juble i min Frelses Gud.
ואני ביהוה אעלוזה אגילה באלהי ישעי׃
Den Herre HERREN er min Styrke, han gør mine Fødder som Hindens og lader mig gå på mine Høje. Til Sangmesteren. Med Strengespil.
יהוה אדני חילי וישם רגלי כאילות ועל במותי ידרכני למנצח בנגינותי׃