Psalms 64

(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Zborovođi. Psalam. Davidov.

skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.

Poslušaj, Bože, moje žalbe glas; od strašna dušmanina život mi čuvaj!

der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen

Štiti me od mnoštva opakih, sakrij od bjesnila zlotvora

for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

koji bruse jezike k'o mačeve, otrovne riječi izbacuju kao strijele,

Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"

da iz potaje rane nedužna, da ga rane iznenada ne bojeć' se ničega.

De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Spremni su na djelo pakosno, snuju kako će kradom zamke staviti i govore: "Tko će nas vidjeti?"

Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;

Snuju zlodjela, smišljene osnove kriju: pamet i srce čovječje bezdan su duboki.

han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;

No Bog ih ranjava strijelom, odjednom ih rane prekriju.

alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;

Vlastiti jezik propast im donosi, kimaju glavom oni što ih vide:

de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

svi se boje, Božje djelo slave i misle o onom što on učini. [ (Psalms 64:11) Pravednik se raduje u Jahvi, njemu se utječe, i kliču svim srcem čestiti. ]