Psalms 6

(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

Zborovođi. Uz žičano glazbalo. U oktavi. Psalam. Davidov.

vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

Jahve, nemoj me karati u srdžbi svojoj, ne kažnjavaj me u svojoj jarosti!

Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

Smiluj mi se, Jahve, jer sam iznemog'o, Jahve, ozdravi me jer dršću kosti moje.

Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

Duboko mi je duša potresena, a ti, o Jahve - dokle ćeš?

Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

Vrati se, Jahve, dušu mi izbavi, spasi me rad svoje dobrote:

Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

jer među mrtvima tko te se sjeća, u Podzemlju tko ti hvale pjeva?

mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Iznemogoh od pusta jecanja, u noći postelju plačem zalijevam, suzama ležaj natapam.

Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

Od žalosti oko mi gasne i slabi, jer su mnogi neprijatelji moji.

HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

Odstupite od mene, svi opaki, jer je Jahve plač moj čuo.

Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

Čuo je Jahve molbu moju, Jahve je primio moju molitvu. [ (Psalms 6:11) Neka se postide i užasno zbune svi moji dušmani, i puni srama neka smjesta odstupe. ]