Psalms 36

(Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

Zborovođi. Od sluge Jahvina Davida.

thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

Grešan je naum u srcu zlotvora, straha Božjega nema on pred očima.

Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

Sam sebi on laska suviše, grijeha svog ne vidi i ne mrzi.

på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

Riječi usta njegovih prijevara su i zlodjelo, za razumnost i dobro on više ne mari.

HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

Bezakonje smišlja na postelji svojoj, na opaku ostaje putu, od zla ne odustaje.

din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

Do neba je, Jahve, dobrota tvoja, do oblaka vjernost tvoja.

hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

Pravednost je tvoja k'o Božji vrhunci, a sudovi tvoji k'o duboko more: ljude i stoku ti, Jahve, spasavaš.

de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

Kako li je dragocjena, Bože, dobrota tvoja, pod sjenu krila tvojih ljudi se sklanjaju;

thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

site se pretilinom Doma tvojega, potocima svojih slasti ti ih napajaš.

Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

U tebi je izvor životni, tvojom svjetlošću mi svjetlost vidimo.

Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

Zakrili dobrotom sve koji te štuju i pravednošću svojom sve koji su srca čestita.

Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.

Neka me ne zgazi noga ohola, i ruka grešnika neka me ne goni. [ (Psalms 36:13) Gle, padoše koji čine bezakonje: oboreni su da više ne ustanu. ]