Psalms 113

Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!

هَلِّلُويَا. سَبِّحُوا يَا عَبِيدَ الرَّبِّ. سَبِّحُوا اسْمَ الرَّبِّ.

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

لِيَكُنِ اسْمُ الرَّبِّ مُبَارَكًا مِنَ الآنَ وَإِلَى الأَبَدِ.

fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

مِنْ مَشْرِقِ الشَّمْسِ إِلَى مَغْرِبِهَا اسْمُ الرَّبِّ مُسَبَّحٌ.

Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

الرَّبُّ عَال فَوْقَ كُلِّ الأُمَمِ. فَوْقَ السَّمَاوَاتِ مَجْدُهُ.

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

مَنْ مِثْلُ الرَّبِّ إِلهِنَا السَّاكِنِ فِي الأَعَالِي ؟

og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

النَّاظِرِ الأَسَافِلَ فِي السَّمَاوَاتِ وَفِي الأَرْضِ،

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

الْمُقِيمِ الْمَِسْكِينَ مِنَ التُّرَابِ، الرَّافِعِ الْبَائِسَ مِنَ الْمَزْبَلَةِ

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

لِيُجْلِسَهُ مَعَ أَشْرَافٍ، مَعَ أَشْرَافِ شَعْبِهِ.

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!

الْمُسْكِنِ الْعَاقِرَ فِي بَيْتٍ، أُمَّ أَوْلاَدٍ فَرْحَانَةً. هَلِّلُويَا.