Psalms 113

هَلِّلُويَا. سَبِّحُوا يَا عَبِيدَ الرَّبِّ. سَبِّحُوا اسْمَ الرَّبِّ.

Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!

لِيَكُنِ اسْمُ الرَّبِّ مُبَارَكًا مِنَ الآنَ وَإِلَى الأَبَدِ.

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

مِنْ مَشْرِقِ الشَّمْسِ إِلَى مَغْرِبِهَا اسْمُ الرَّبِّ مُسَبَّحٌ.

fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

الرَّبُّ عَال فَوْقَ كُلِّ الأُمَمِ. فَوْقَ السَّمَاوَاتِ مَجْدُهُ.

Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

مَنْ مِثْلُ الرَّبِّ إِلهِنَا السَّاكِنِ فِي الأَعَالِي ؟

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

النَّاظِرِ الأَسَافِلَ فِي السَّمَاوَاتِ وَفِي الأَرْضِ،

og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

الْمُقِيمِ الْمَِسْكِينَ مِنَ التُّرَابِ، الرَّافِعِ الْبَائِسَ مِنَ الْمَزْبَلَةِ

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

لِيُجْلِسَهُ مَعَ أَشْرَافٍ، مَعَ أَشْرَافِ شَعْبِهِ.

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

الْمُسْكِنِ الْعَاقِرَ فِي بَيْتٍ، أُمَّ أَوْلاَدٍ فَرْحَانَةً. هَلِّلُويَا.

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!