I Peter 5

De Ældste iblandt eder formaner jeg som Medældste og Vidne til Kristi Lidelser, som den, der også har Del i Herligheden, der skal åbenbares:

Vogter Guds Hjord hos eder, og fører Tilsyn med den, ikke tvungne, men frivilligt, ikke for slet Vindings Skyld, men med Redebonhed;

ikke heller som de, der ville herske over Menighederne, men som Mønstre for Hjorden;

og når da Overhyrden åbenbares, skulle I få Herlighedens uvisnelige Krans.

Ligeså, I unge! underordner eder under de ældre; og ifører eder alle Ydmyghed imod hverandre; thi "Gud står de hoffærdige imod, men de ydmyge giver han Nåde."

Derfor ydmyger eder under Guds vældige Hånd, for at han i sin Tid må ophøje eder.

Kaster al eders Sørg på ham, thi han har Omsorg for eder.

Vær ædru, våger; eders Modstander, Djævelen, går omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge.

Står ham imod, faste i Troen, vidende, at de samme Lidelser fuldbyrdes på eders Brødre i Verden.

Men al Nådes Gud, som kaldte eder til sin evige Herlighed i Kristus Jesus efter en kort Tids Lidelse, han vil selv fuldelig berede eder, styrke, bekræfte, grundfæste eder!

Ham tilhører Magten i Evighedernes Evigheder! Amen.

Med Silvanus, den trofaste Broder (thi det holder jeg ham for), har jeg i Korthed skrevet eder til for at formane og bevidne, at dette er Guds sande Nåde, hvori I stå.

Den medudvalgte i Babylon og min Søn, Markus, hilser eder.

Hilser hverandre med Kærligheds Kys! Fred være med eder alle, som ere i Kristus!