I Peter 2

deponentes igitur omnem malitiam et omnem dolum et simulationes et invidias et omnes detractiones

Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,

sicut modo geniti infantes rationale sine dolo lac concupiscite ut in eo crescatis in salutem

og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,

si gustastis quoniam dulcis Dominus

om I da have smagt, at Herren er god.

ad quem accedentes lapidem vivum ab hominibus quidem reprobatum a Deo autem electum honorificatum

Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,

et ipsi tamquam lapides vivi superaedificamini domus spiritalis sacerdotium sanctum offerre spiritales hostias acceptabiles Deo per Iesum Christum

og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.

propter quod continet in scriptura ecce pono in Sion lapidem summum angularem electum pretiosum et qui crediderit in eo non confundetur

Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."

vobis igitur honor credentibus non credentibus autem lapis quem reprobaverunt aedificantes hic factus est in caput anguli

Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;

et lapis offensionis et petra scandali qui offendunt verbo nec credunt in quod et positi sunt

og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.

vos autem genus electum regale sacerdotium gens sancta populus adquisitionis ut virtutes adnuntietis eius qui de tenebris vos vocavit in admirabile lumen suum

Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,

qui aliquando non populus nunc autem populus Dei qui non consecuti misericordiam nunc autem misericordiam consecuti

I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.

carissimi obsecro tamquam advenas et peregrinos abstinere vos a carnalibus desideriis quae militant adversus animam

I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,

conversationem vestram inter gentes habentes bonam ut in eo quod detractant de vobis tamquam de malefactoribus ex bonis operibus considerantes glorificent Deum in die visitationis

så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.

subiecti estote omni humanae creaturae propter Dominum sive regi quasi praecellenti

Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,

sive ducibus tamquam ab eo missis ad vindictam malefactorum laudem vero bonorum

eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.

quia sic est voluntas Dei ut benefacientes obmutescere faciatis inprudentium hominum ignorantiam

Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;

quasi liberi et non quasi velamen habentes malitiae libertatem sed sicut servi Dei

som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.

omnes honorate fraternitatem diligite Deum timete regem honorificate

Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!

servi subditi in omni timore dominis non tantum bonis et modestis sed etiam discolis

I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.

haec est enim gratia si propter conscientiam Dei sustinet quis tristitias patiens iniuste

Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.

quae enim gloria est si peccantes et colaphizati suffertis sed si benefacientes et patientes sustinetis haec est gratia apud Deum

Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.

in hoc enim vocati estis quia et Christus passus est pro vobis vobis relinquens exemplum ut sequamini vestigia eius

Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,

qui peccatum non fecit nec inventus est dolus in ore ipsius

han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,

qui cum malediceretur non maledicebat cum pateretur non comminabatur tradebat autem iudicanti se iniuste

han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,

qui peccata nostra ipse pertulit in corpore suo super lignum ut peccatis mortui iustitiae viveremus cuius livore sanati estis

han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.

eratis enim sicut oves errantes sed conversi estis nunc ad pastorem et episcopum animarum vestrarum

Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.