Psalms 138

Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes øine vil jeg lovsynge dig.

(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn.

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Herre! Alle jordens konger skal prise dig når de får høre din munns ord.

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens ære er stor,

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

for Herren er ophøiet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra.

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din hånd, og du frelser mig ved din høire hånd.

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Herren vil fullføre sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!