Psalms 139

Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.

(Til Sangmesteren. Af David. En Salme.) HERRE, du ransager mig og kender mig!

Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.

Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand,

Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.

du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.

For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.

Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.

Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.

Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig.

Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.

At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!

Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?

Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn?

Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der.

Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der;

Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,

tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,

så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.

da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast!

Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -

Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!"

så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.

så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.

For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.

Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.

Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.

Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.

Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;

Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.

som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.

Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!

Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!

Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.

Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig.

Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -

Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig,

de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!

de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.

Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?

Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod;

Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.

med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender.

Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,

Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!

og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!

Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej!