Psalms 130

En sang ved festreisene. Av det dype kaller jeg på dig, Herre!

Píseň stupňů. Z hlubokosti volám k tobě, Hospodine.

Herre, hør min røst, la dine ører akte på mine inderlige bønners røst!

Pane, vyslyš hlas můj, nakloň uší svých k hlasu pokorných proseb mých.

Dersom du, Herre, vil gjemme på misgjerninger, Herre, hvem kan da bli stående?

Budeš-li nepravosti šetřiti, Hospodine Pane, kdo ostojí?

For hos dig er forlatelsen, forat du må fryktes.

Ale u tebe jest odpuštění, tak aby uctivost k tobě zachována byla.

Jeg bier efter Herren, min sjel bier, og jeg venter på hans ord.

Očekávám na Hospodina, očekává duše má, a ještě očekává na slovo jeho.

Min sjel venter på Herren mere enn vektere på morgenen, vektere på morgenen.

Duše má čeká Pána, víc než ponocní svitání, kteříž ponocují až do jitra.

Vent på Herren, Israel! For hos Herren er miskunnheten, og megen forløsning er hos ham,

Očekávejž, Izraeli, na Hospodina; nebo u Hospodina jest milosrdenství, a hojné u něho vykoupení.

og han skal forløse Israel fra alle dets misgjerninger.

Onť zajisté vykoupí Izraele ze všech nepravostí jeho.