Psalms 36

(Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;

pro victoria servi Domini David dixit scelus impii in medio cordis eius non esse timorem Dei ante oculos eius

thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.

quia dolose egit adversum eum in oculis suis ut inveniret iniquitatem eius ad odiendum

Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;

verba oris eius iniquitas et dolus cessavit cogitare benefacere

på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.

iniquitatem cogitat in cubili suo stabit in via non bona malum non abiciet

HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,

Domine in caelo misericordia tua fides tua usque ad nubes

din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,

iustitia tua quasi montes Domine iudicium tuum abyssus multa homines et iumenta salvos facies Domine

hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;

quam pretiosa est misericordia tua Domine et filii Adam in umbra alarum tuarum sperabunt

de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;

inebriabuntur de pinguidine domus tuae et torrente deliciarum tuarum potabis eos

thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!

quoniam tecum est fons vitae in lumine tuo videbimus lumen

Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.

adtrahe misericordiam tuam scientibus te et iustitiam tuam rectis corde

Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.

ne veniat mihi pes superbiae et manus impiorum non me commoveat

Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.

ibi ceciderunt operantes iniquitatem expulsi sunt et non potuerunt surgere