Romans 4

Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?

Hvad skal vi da si at vår far Abraham har opnådd efter kjødet?

Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.

For blev Abraham rettferdiggjort av gjerninger, da har han noget å rose sig av. Men det har han ikke for Gud;

Thi hvad siger Skriften?"Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed."

for hvad sier Skriften? Abraham trodde Gud, og det blev regnet ham til rettferdighet;

Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Nåde, men som Skyldighed;

men den som har gjerninger, ham tilregnes lønnen ikke av nåde, men som skyldighet;

den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror på ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;

den derimot som ikke har gjerninger, men tror på ham som rettferdiggjør den ugudelige, ham regnes hans tro til rettferdighet.

ligesom også David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:

Således priser også David det menneske salig som Gud tilregner rettferdighet uten gjerninger:

"Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;

Salige er de hvis overtredelser er forlatt, og hvis synder er skjult,

salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd."

salig er den mann som Herren ikke tilregner synd.

Gælder da denne Saligprisning de omskårne eller tillige de uomskårne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.

Gjelder nu denne saligprisning de omskårne, eller også de uomskårne? Vi sier jo at troen blev regnet Abraham til rettferdighet;

Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskåren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskåren, men da han havde Forhud.

hvorledes blev den da tilregnet ham? da han var omskåret, eller da han hadde forhud? Ikke da han var omskåret, men da han hadde forhud,

Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl på den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskåren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskårne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,

og han fikk omskjærelsens tegn som et segl på rettferdigheten ved den tro som han hadde da han var uomskåret, forat han skulde være far til alle de uomskårne som tror, så rettferdigheten kunde tilregnes også dem,

og Fader til omskårne,til dem, som ikke alene have Omskærelse, men også vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskåren.

og far til de omskårne som ikke bare har omskjærelsen, men også vandrer i fotsporene av den tro som vår far Abraham hadde da han var uomskåret.

Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.

For ikke ved loven fikk Abraham eller hans ætt det løfte at han skulde være arving til verden, men ved troens rettferdighet.

Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.

For dersom de som holder sig til loven, er arvinger, da er troen blitt unyttig, og løftet blitt til intet;

Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.

for loven virker vrede; men hvor det ikke er nogen lov, er det heller ingen overtredelse.

Derfor er det af Tro, for at det skal være som Nåde, for at Forjættelsen må stå fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men også for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle

Derfor fikk han løftet ved troen, forat det kunde være som en nåde, så løftet kunde stå fast for hele ætten, ikke bare for den som har loven, men også for den som har Abrahams tro, han som er far til oss alle

(som der er skrevet: "Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader"), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.

- som skrevet er: Til mange folks far har jeg satt dig - for Guds åsyn, hvem han trodde, han som gjør de døde levende og nevner det som ikke er til, som om det var til.

Og han troede imod Håb med Håb på, at, han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: "Således skal din Sæd være;"

Mot håp trodde han med håp, forat han skulde bli mange folks far efter det som sagt var: Så skal din ætt bli;

og uden at blive svag i Troen så han på sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede År) og på, at Saras Moderliv var udlevet;

og uten å bli svak i troen så han på sitt eget legeme, som var utlevd, han var næsten hundre år gammel, og på Saras utdødde morsliv;

men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære

på Guds løfte tvilte han ikke i vantro, men blev sterk i sin tro, idet han gav Gud æren

og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til også at gøre.

og var fullt viss på at det han hadde lovt, det var han også mektig til å gjøre.

Derfor blev det også regnet ham til Retfærdighed.

Derfor blev det også regnet ham til rettferdighet.

Men det blev, ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,

Men ikke bare for hans skyld er det skrevet at det blev tilregnet ham,

men også for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro på ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,

men også for vår skyld, som det vil bli tilregnet, vi som tror på ham som opvakte Jesus, vår Herre, fra de døde,

ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.

han som blev gitt for våre overtredelser og opreist til vår rettferdiggjørelse.