Psalms 6

6:1

(Til sangmesteren. Med strengespil. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,

Til sangmesteren, med strengelek; efter Sjeminit; en salme av David.

6:2

vær mig nådig Herre, jeg sygner hen, mine Ledmod skælver, læg mig, Herre!

Herre, straff mig ikke i din vrede og tukt mig ikke i din harme!

6:3

Såre skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?

Vær mig nådig, Herre! for jeg er bortvisnet. Helbred mig, Herre! for mine ben er forferdet,

6:4

Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!

og min sjel er såre forferdet; og du, Herre, hvor lenge?

6:5

Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der?

Vend om, Herre, utfri min sjel, frels mig for din miskunnhets skyld!

6:6

Jeg er så træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Tårer min Seng;

For i døden kommer ingen dig i hu; hvem vil prise dig i dødsriket?

6:7

mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.

Jeg er trett av mine sukk, jeg gjennembløter min seng hver natt; med mine tårer væter jeg mitt leie.

6:8

Vig fra mig, alle I Udådsmænd, thi HERREN har hørt min Gråd,

Borttæret av sorg er mitt øie; det er eldet for alle mine fienders skyld.

6:9

HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.

Vik fra mig, alle I som gjør urett! For Herren har hørt min gråts røst,

6:10

Beskæmmes skal alle mine Fjender og såre forfærdes, brat skal de vige med Skam.

Herren har hørt min inderlige begjæring, Herren tar imot min bønn. Alle mine fiender skal bli til skamme og såre forferdet; de skal vike tilbake, bli til skamme i et øieblikk.