Psalms 141

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;
En salme av David. Herre, jeg kaller på dig, skynd dig til mig! Vend øret til min røst, nu jeg roper til dig!
som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!
La min bønn gjelde som røkoffer for ditt åsyn, mine henders opløftelse som et aften-matoffer!
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!
Herre, sett vakt for min munn, vokt mine lebers dør!
Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.
Bøi ikke mitt hjerte til noget ondt, til å gjøre ugudelighets-gjerninger sammen med menn som gjør urett, og la mig ikke ete av deres fine retter!
Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.
La en rettferdig slå mig i kjærlighet og tukte mig! For sådan hodeolje vegre mitt hode sig ikke! Varer det enn ved, så setter jeg min bønn imot deres ondskap.
Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.
Deres dommere blir nedstyrtet og gitt klippen i vold, og selv forstår de at mine ord var liflige.
Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.
Som når en pløier og kløver jorden, således ligger våre ben spredt ved dødsrikets port.
Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!
For til dig, Herre, Herre, ser mine øine, til dig tar jeg min tilflukt; utøs ikke min sjel!
Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;
Bevar mig for fellen som de har stilt op for mig, og for deres snarer som gjør urett!
lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.
La de ugudelige falle i sine egne garn, mens jeg går uskadd forbi!