Psalms 122

(Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
Canto dei pellegrinaggi. Di Davide. Io mi sono rallegrato quando m’han detto: Andiamo alla casa dell’Eterno.
Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
I nostri passi si son fermati entro le tue porte, o Gerusalemme;
Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Gerusalemme, che sei edificata, come una città ben compatta,
thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
dove salgono le tribù, le tribù dell’Eterno, secondo l’ingiunzione fattane ad Israele, per celebrare il nome dell’Eterno.
Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Perché quivi sono posti i troni per il giudizio, i troni della casa di Davide.
Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Pregate per la pace di Gerusalemme! Prosperino quelli che t’amano!
Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Pace sia entro i tuoi bastioni, e tranquillità nei tuoi palazzi!
For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
Per amore dei miei fratelli e dei miei amici, io dirò adesso: Sia pace in te!
for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
Per amore della casa dell’Eterno, dell’Iddio nostro, io procaccerò il tuo bene.