Psalms 120

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Lè m' te nan tray, mwen te rele Seyè a, li te reponn mwen.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Delivre m' non, Seyè, anba moun k'ap bay manti, anba moun k'ap twonpe moun.

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Ipokrit, kisa ou merite Bondye fè ou? Kisa pou l' fè ou an plis?

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Eske se avèk flèch pwenti sòlda yo? Eske se avèk chabon gayak tou limen?

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Malè pou mwen, paske se tankou si m' te rete nan mitan moun peyi Mechèk, osinon nan mitan moun peyi Keda.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Mwen rete twò lontan ak yon bann moun ki pa renmen viv ak kè poze!

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Lè mwen menm m'ap pale yo jan pou yo viv byen yonn ak lòt, yo menm se yon sèl bagay ki nan tèt yo, se fè lagè.