Psalms 138

(Af David.) Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne;

Davidov. Zahvaljujem ti, Jahve, iz svega srca jer si čuo riječi mojih usta. Pred licem anđela pjevam tebi,

jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord.

bacam se nice prema svetom Hramu tvojemu. Zahvaljujem imenu tvojem za tvoju dobrotu i vjernost, jer si nada sve uzveličao obećanje svoje.

Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

Kad sam te zazvao, uslišio si me, dušu si moju pokrijepio.

Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord,

Nek' ti zahvaljuju, Jahve, svi kraljevi zemlje kad čuju riječi usta tvojih,

og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære,

nek' pjevaju putove Jahvine: "Zaista, velika je slava Jahvina!"

thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand.

Zaista, uzvišen je Jahve, ali gleda na ponizna, a oholicu izdaleka poznaje.

Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse.

Kroz nevolje kad budem kročio, život mi čuvaj, pruži ruku proti gnjevu mojih dušmana; nek' me tvoja spasi desnica!

HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk!

Jahve, što ja počeh, ti dovrši! Jahve, vječna je ljubav tvoja: djelo ruku svojih ne zapusti!