Psalms 141

attamen iusti confitebuntur nomini tuo habitabunt recti cum vultu tuo

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

canticum David Domine clamavi ad te festina mihi exaudi vocem meam clamantis ad te

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

dirigatur oratio mea sicut incensum in conspectu tuo elevatio manuum mearum sacrificium vespertinum

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

pone Domine custodem ori meo serva paupertatem labiorum meorum

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

ne declines cor meum in verbum malum volvere cogitationes impias cum viris operantibus iniquitatem neque comedere in deliciis eorum

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

corripiat me iustus in misericordia et arguat me oleum amaritudinis non inpinguet caput meum quia adhuc et oratio mea pro malitiis eorum

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

sublati sunt iuxta petram iudices eorum et audient verba mea quoniam decora sunt

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

sicut agricola cum scindit terram sic dissipata sunt ossa nostra in ore inferi

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

quia ad te Domine Deus oculi mei in te speravi ne evacues animam meam

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

custodi me de manibus laquei quod posuerunt mihi et de offendiculis operantium iniquitatem

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.