Psalms 141

(En Salme af David.) HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig;

Salmo de David. JEHOVÁ, á ti he clamado; apresúrate á mí; Escucha mi voz, cuando te invocare.

som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer!

Sea enderezada mi oración delante de ti como un perfume, El don de mis manos como la ofrenda de la tarde.

HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Pon, oh JEHOVÁ, guarda á mi boca: Guarda la puerta de mis labios.

Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage.

No dejes se incline mi corazón á cosa mala, Á hacer obras impías Con los que obran iniquidad, Y no coma yo de sus deleites.

Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab.

Que el justo me castigue, será un favor, Y que me reprenda será un excelente bálsamo. Que no me herirá la cabeza: Así que aun mi oración tendrán en sus calamidades.

Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige.

Serán derribados en lugares peñascosos sus jueces, Y oirán mis palabras, que son suaves.

Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

Como quien hiende y rompe la tierra, Son esparcidos nuestros huesos á la boca de la sepultura.

Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris!

Por tanto á ti, oh JEHOVÁ Señor, miran mis ojos: En ti he confiado, no desampares mi alma.

Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer;

Guárdame de los lazos que me han tendido, Y de los armadijos de los que obran iniquidad.

lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre.

Caigan los impíos á una en sus redes, Mientras yo pasaré adelante.