Psalms 120

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Cántico gradual. Á JEHOVÁ llamé estando en angustia, Y él me respondió.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Libra mi alma, oh JEHOVÁ, de labio mentiroso, De la lengua fraudulenta.

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

¿Qué te dará, ó qué te aprovechará, Oh lengua engañosa?

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Agudas saetas de valiente, Con brasas de enebro.

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

¡Ay de mí, que peregrino en Mesech, Y habito entre las tiendas de Kedar!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Mucho se detiene mi alma Con los que aborrecen la paz.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Yo soy pacífico: Mas ellos, así que hablo, me hacen guerra.