Psalms 120

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

In my distress I cried unto the LORD, and he heard me.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Deliver my soul, O LORD, from lying lips, and from a deceitful tongue.

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

What shall be given unto thee? or what shall be done unto thee, thou false tongue?

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Sharp arrows of the mighty, with coals of juniper.

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Woe is me, that I sojourn in Mesech, that I dwell in the tents of Kedar!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

My soul hath long dwelt with him that hateth peace.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

I am for peace: but when I speak, they are for war.