Psalms 120

Hodočasnička pjesma Kad bijah u nevolji, Jahvi zavapih i on me usliša.

En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

Jahve, izbavi dušu moju od usana prijevarnih, od zlobna jezika!

Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

Kojim zlom da te prokunem, zlobni jeziče?

Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

Strelicama oštrim iz ratničke ruke i ugljevljem žarkim.

Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken.

Jao meni što mi je boraviti u Mešeku i stanovati u šatorima kedarskim!

Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt!

Predugo mi duša mora živjeti s mrziteljima mira.

Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

Kada o miru govorim, oni sile na rat.

Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.