Hosea 11

Da Israel var ung, hadde jeg ham kjær, og fra Egypten kalte jeg min sønn.

以色列年幼的时候，我爱他，就从埃及召出我的儿子来。

Jo mere de kalte på dem, dess mere gikk de bort fra dem; de ofrer til Ba'alene og brenner røkelse for de utskårne billeder.

先知越发招呼他们，他们越发走开，向诸巴力献祭，给雕刻的偶像烧香。

Og det var da jeg som lærte Efra'im å gå og tok dem på mine armer; men de skjønte ikke at jeg lægte dem.

我原教导以法莲行走，用膀臂抱著他们，他们却不知道是我医治他们。

Med menneskebånd drog jeg dem, med kjærlighets rep, og jeg var for dem som de som løfter op åket over kjevene, og jeg gav ham føde.

我用慈绳（慈：原文是人的）爱索牵引他们；我待他们如人放松牛的两腮夹板，把粮食放在他们面前。

Han skal ikke vende tilbake til Egyptens land, men Assur skal være hans konge; for de vilde ikke vende om.

他们必不归回埃及地，亚述人却要作他们的王，因他们不肯归向我。

Sverdet skal fare om i hans byer og tilintetgjøre hans bommer og ete om sig - for deres onde råds skyld;

刀剑必临到他们的城邑，毁坏门闩，把人吞灭，都因他们随从自己的计谋。

for mitt folk henger fast ved sitt frafall fra mig, og kaller nogen dem til det høie, er det ingen av dem som løfter sitt øie opad.

我的民偏要背道离开我；众先知虽然招呼他们归向至上的主，却无人尊崇主。

Hvorledes skal jeg kunne gi dig op, Efra'im, gi dig til pris, Israel? Hvorledes skal jeg kunne gi dig op som Adma, gjøre med dig som med Sebo'im? Mitt hjerte vender sig i mig, all min medynk våkner.

以法莲哪，我怎能舍弃你？以色列啊，我怎能弃绝你？我怎能使你如押玛？怎能使你如洗扁？我回心转意，我的怜爱大大发动。

Jeg vil ikke fullbyrde min brennende vrede, jeg vil ikke atter ødelegge Efra'im; for jeg er Gud og ikke et menneske, den Hellige i din midte; jeg kommer ikke med glødende harme.

我必不发猛烈的怒气，也不再毁灭以法莲。因我是　神，并非世人，是你们中间的圣者；我必不在怒中临到你们。

De skal følge Herren; han skal brøle som en løve; ja, han skal brøle, og bevende skal hans barn komme fra havet;

耶和华必如狮子吼叫，子民必跟随他。他一吼叫，他们就从西方急速而来。

bevende skal de komme som en fugl fra Egypten, som en due fra Assurs land, og jeg vil la dem bo i sine hus, sier Herren.

他们必如雀鸟从埃及急速而来，又如鸽子从亚述地来到。我必使他们住自己的房屋。这是耶和华说的。

以法莲用谎话，以色列家用诡计围绕我；犹大却靠　神掌权，向圣者有忠心（或译：犹大向　神，向诚实的圣者犹疑不定）。