Psalms 120

Zu Jehova rief ich in meiner Bedrängnis, und er erhörte mich.

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Jehova, errette meine Seele von der Lippe der Lüge, von der Zunge des Truges!

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Was soll man dir geben und was dir hinzufügen, du Zunge des Truges?

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Scharfe Pfeile eines Gewaltigen, samt glühenden Kohlen der Ginster.

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Wehe mir, daß ich weile in Mesech, daß ich wohne bei den Zelten Kedars!

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Lange hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen.

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Ich will nur Frieden; aber wenn ich rede, so sind sie für Krieg.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!