Hosea 11

Jeg fik Israel kær i hans Ungdom, fra Ægypten kaldte jeg min søn

sicuti mane transit pertransiit rex Israhel quia puer Israhel et dilexi eum et ex Aegypto vocavi filium meum

Jo mer jeg kaldte dem, des mere fjerned de sig fra mig; de ofrer til Baalerne, tænder for Billederne Offerild,

vocaverunt eos sic abierunt a facie eorum Baalim immolabant et simulacris sacrificabant

Jeg lærte dog Efraim at gå og tog ham på Armen; de vidste ej, det var mig, der lægte dem.

et ego quasi nutricius Ephraim portabam eos in brachiis meis et nescierunt quod curarem eos

Jeg drog dem med Menneskesnore, med Kærligheds Reb; jeg var dem som den, der løfter et Åg over Kæben, jeg bøjed mig ned til ham og rakte ham Føde.

in funiculis Adam traham eos in vinculis caritatis et ero eis quasi exaltans iugum super maxillas eorum et declinavi ad eum ut vesceretur

Han skal til Ægypten igen, have Assur til Konge, thi omvende sig vil de ikke.

non revertetur in terram Aegypti et Assur ipse rex eius quoniam noluerunt converti

Sværdet skal rase i hans Byer, fortære hans Slåer og hærge i hans Fæstninger.

coepit gladius in civitatibus eius et consumet electos eius et comedet capita eorum

Mit Folk, det hælder til Frafald fra mig, og råber man til det: "Op, op!" står ingen op.

et populus meus pendebit ad reditum meum iugum autem inponetur ei simul quod non auferetur

Hvor kan jeg ofre dig, Efraim, lade dig, Israel, fare, ofre dig ligesom Adma, gøre dig, som Zebojim? Mit Hjerte vender sig i mig, al min Medynk er vakt.

quomodo dabo te Ephraim protegam te Israhel quomodo dabo te sicut Adama ponam te ut Seboim conversum est in me cor meum pariter conturbata est paenitudo mea

Jeg fuldbyrder ikke min Harmglød, gør ej Efraim til intet igen. Thi Gud er jeg, ikke et Menneske, hellig udi din Midte, med Vredesglød kommer jeg ikke.

non faciam furorem irae meae non convertar ut disperdam Ephraim quoniam Deus ego et non homo in medio tui Sanctus et non ingrediar civitatem

HERREN skal de holde sig til, han brøler som Løven, ja brøler, og bævende kommer Sønner fra Havet,

post Dominum ambulabunt quasi leo rugiet quia ipse rugiet et formidabunt filii maris

bævende som Fugle fra Ægypten, som Duer fra Assurs Land; jeg fører dem hjem til deres Huse lyder det fra HERREN.

et avolabunt quasi avis ex Aegypto et quasi columba de terra Assyriorum et conlocabo eos in domibus suis dicit Dominus

Efraim omgiver mig med løgn, hus med svig, Juda kender ej Gud med Skøger slår han sig sammen.

circumdedit me in negatione Ephraim et in dolo domus Israhel Iudas autem testis descendit cum Deo et cum sanctis fidelis