Psalms 120

(Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

En vallfartssång.  Jag ropar till HERREN i min nöd,  och han svarar mig.

HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

 HERRE, rädda min själ      från lögnaktiga läppar,      från en falsk tunga.

Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

 Varmed bliver du lönad,      både nu och allt framgent,      du falska tunga?

Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

 Jo, med en våldsverkares skarpa pilar      och med glödande ginstkol.

Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

 Ve mig, att jag måste dväljas i Meseks land  och bo ibland Kedars hyddor!

Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

 Länge nog har min själ måst bo      ibland dem som hata friden.

Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

 Jag själv håller frid, men säger jag blott ett ord,      äro de redo till strid.