Psalms 4

4:1

(Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!

Til sangmesteren, med strengelek; en salme av David.

4:2

Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? - Sela.

Når jeg roper, da svar mig, min rettferdighets Gud! I trengsel har du gitt mig rum; vær mig nådig og hør min bønn!

4:3

Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.

I veldige menn! Hvor lenge skal min ære være til spott? Hvor lenge vil I elske det som fåfengt er, søke løgn? Sela.

4:4

Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! - Sela.

Vit dog at Herren har utkåret sig en from! Herren hører når jeg roper til ham.

4:5

Bring rette Ofre og stol på HERREN!

Vredes, men synd ikke! Tenk efter i eders hjerte på eders leie og vær stille! Sela.

4:6

Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!

Ofre rettferdighets offere, og sett eders lit til Herren!

4:7

HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.

Mange sier: Hvem vil dog la oss se godt? Opløft du ditt åsyns lys over oss, Herre!

4:8

I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.

Du har gitt mig glede i mitt hjerte, større enn deres når deres korn og most er mangfoldig. I fred vil jeg både legge mig ned og sove inn; for du, Herre, lar mig bo for mig selv, i trygghet.