Psalms 12

(Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Til sangmesteren, efter Sjeminit; en salme av David.

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Frels, Herre! for de fromme er borte, de trofaste er forsvunnet blandt menneskenes barn.

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Løgn taler de, hver med sin næste, med falske leber; med tvesinnet hjerte taler de.

dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Herren utrydde alle falske leber, den tunge som taler store ord,

"For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

dem som sier: Ved vår tunge skal vi få overhånd, våre leber er med oss, hvem er herre over oss?

HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

For de elendiges ødeleggelses skyld, for de fattiges sukks skyld vil jeg nu reise mig, sier Herren; jeg vil gi dem frelse som stunder efter den.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Herrens ord er rene ord, likesom sølv som er renset i en smeltedigel i jorden, syv ganger renset.

De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Du, Herre, vil bevare dem, du vil vokte dem for denne slekt evindelig. Rundt omkring svermer de ugudelige, når skarn er ophøiet blandt menneskenes barn.