Song of Solomon 4

Hvor du er fager, min veninde, hvor er du fager! Dine Øjne er Duer bag sløret, dit Hår som en Gedeflok bølgende ned fra Gilead,

Nana, he ataahua koe, e toku hoa; nana, he ataahua koe; no nga kukupa ou kanohi i muri i tou arai: ko ou makawe, koia ano kei te kahui koati e takoto haere ana i te taha o Maunga Kireara.

dine Tænder som en nyklippet Fåreflok, der kommer fra Bad, som alle har Tvillinger, intet er uden Lam;

Ko ou niho, ano he kahui hipi uha katahi tonu ka oti te kutikuti, i haere mai i te horoi; rite katoa ratou i te mahanga, kahore hoki he mea pakoro i roto i a ratou.

som en Purpursnor er dine Læber, yndig din Mund, din Tinding som et bristet Granatæble bag ved dit Slør;

Ko ou ngutu, ano he aho ngangana, ahuareka ana tou mangai: rite tonu ki tetahi wahi o te pamekaranete ou rahirahinga i muri i tou arai.

din Hals er som Davids Tårn, der er bygget til Udkig, tusinde Skjolde hænger derpå, kun Helteskjolde;

Rite tonu tou kaki ki te pourewa o Rawiri, he mea i hanga hei iringa mo nga patu, kei reira nei nga whakangungu rakau kotahi mano e iri ana, ko nga whakapuru tao katoa a te hunga marohirohi.

dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelle tvillinger, der græsser blandt Liljer.

Ko ou u e rua rite tonu ki nga kuao e rua, he mahanga na nga anaterope, e kai ana i waenga i nga rengarenga.

Til Dagen svales og Skyggerne længes, vil jeg vandre til Myrrabjerget og Vellugtshøjen.

I te mea kiano i matao noa te ra, a kiano i rere noa nga atarangi, ka haere ahau ki te maunga maira, ki te pukepuke parakihe.

Du er fuldendt fager, min Veninde og uden Lyde.

He ataahua katoa koe, e toku hoa; kahore hoki ou koha.

Kom med mig fra Libanon, Brud, kom med mig fra Libanon, stig ned fra Amanas Tinde, fra Senirs og Hermons Tinde, fra Løvers Huler, fra Panteres Bjerge!

Taua ka haere atu i Repanona, e toku hoa, taua atu i Repanona: matakitaki ai i te tihi o Amana, i te tihi o Heniri raua ko Heremona, i te nohoanga o nga raiona, i nga maunga o nga reparo.

Du har fanget mig, min Søster, min Brud, du har fanget mig med et af dine Blikke, med en af din Halses Kæder.

Riro pu toku ngakau i a koe, e toku tuahine, e toku hoa: riro pu toku ngakau i tetahi o ou kanohi, i tetahi o nga mekameka whakapaipai o tou kaki.

Hvor herlig er din Kærlighed, min Søster, min Brud, hvor din Kærlighed er god fremfor Vin, dine Salvers Duft fremfor alskens Vellugt!

Ano te ataahua o tou aroha, e toku tuahine, e toku hoa! Ano te pai o tou aroha! nui atu i te waina: ko te kakara hoki o ou hinu, nui atu i nga kinaki kakara katoa.

Dine Læber drypper af Sødme, min Brud, under din Tunge er Honning og Mælk; dine Klæders Duft er som Libanons Duft.

He honi kei ou ngutu, e toku hoa, e maturuturu ana; he honi, he waiu kei raro i tou arero: ko te kakara hoki o ou kakahu, koia ano kei te kakara o Repanona!

Min Søster, min Brud er en lukket Have, en lukket Kilde, et Væld under Segl.

He kari kua oti te tutaki toku tuahine, toku hoa; he manawa whenua kua oti te papuni, he puna kua oti te hiri.

Dine Skud er en Lund af Granattræer med kostelige Frugter, Kofer,

Ko nga mea e wana ana i a koe he kari pamekaranete, he pai whakarere nga hua; he hena, he rakau nara,

Nardus og Kalmus og Kanel og alle Slags Vellugtstræer, Myrra og Safran og Aloe og alskens ypperlig Balsam.

He nara, he hapirone, he karamu, he hinamona, me nga rakau parakihe katoa; he maira, he aroe, me nga mea nui katoa o nga kinaki kakara.

Min Haves Væld er en Brønd med rindende Vand og Strømme fra Libanon.

He puna koe no nga kari, he poka wai ora, he awa toto mai hoki no Repanona.

Nordenvind, vågn, Søndenvind kom, blæs gennem min Have, så dens Vellugt spredes! Min Ven komme ind i sin Have og nyde dens udsøgte Frugt!

E ara, e te hauraro; haere mai hoki, e te tonga: pupuhi mai ki taku kari, kia rere ai nga kinaki kakara ki waho. Tukua taku e aroha nei kia haere mai ki tana kari, ki te kai i ana hua pai.